Kragerup Gods

Gl. Wiffertsholm Gods

Gl. Wiffertsholm Gods er en hovedgård som er oprettet af Axel Tønnesen Viffert i 1576. Gården ligger i Skørring Kommune og hovedbygningen er opført i 1914-1915 af arkitekt Jens Ingwersen. Godset er på 871,5 hektar med Ny Wiffertsholm, Sønderholt, Baisgård, Christines Minde, Lindgården og Hovskoven. Axel Tønnesen Viffert var stærkt knyttet til Skåne, hvor han ejede herregårdene Skotterup, Mollerup og Axelvold.

Under 1. Skånske Krig var han lensmand på Landskrona og blev ritmester ved Den Skånske Fane, men efter krigen vendte han altså tilbage til Himmerland og oprettede Viffertsholm i 1576. Han havde ingen sønner, og datteren Margrethe arvede herregården. I hendes andet ægteskab med Jørgen Urne, var det sønnen Axel, der arvede hende, men hun overlod Viffertsholm til sin søster Anne gift med Enevold Seefeld, hvis slægt havde gården til 1740.

Den følgende ejer, herredsfoged Christen Thestrup, opførte en nu nedrevet bindingsværkshovedbygning, mens sønnen opførte avlsgården. Efter 3 generationer Thestrup overtoges gården af slægten Svanholm. I deres ejerperiode deltes herregården i Gammel og Ny Wiffertsholm, der i 1890'erne igen samledes, da kammerherre Jens Kraft Jacob Sophus Dinesen købte dem.

Herregården er i privateje og er ikke åben for publikum. Det er dog muligt at se herregården fra vejen.

8. generation på Kragerup Gods, Birgitte Dinesen, tilbragte meget af sin ungdom på Gl. Wiffertsholm.

Maleriet blev malet i 1926 af Ellen Hofman-Bang.

Om Kragerup Gods

Historien om Kragerup Gods går helt tilbage til 1327 og ejes i dag af 9. generation Godsejer Regitze Dinesen. Nyd de historiske smukke rammer - ude som inde. Del din personlige fortælling om Kragerup Gods og hjælp os med at indsamle historier som vi ikke selv kender til - og bliv en del af historien.

Bliv en del af historien

Del din personlige fortælling om Kragerup Gods og bliv en del af historien