Kragerup Gods

Jens Krafts værelse


Jens Kraft Dinesen (1768–1827) var en afgørende person i Kragerups Historie. Birgitte Dinesen, den 8. generation af Dinesen-familien på Kragerup Gods, deler historien om den første Dinesen på Kragerup.

"Det var ham, der købte Kragerupgård i 1801 og forvandlede det fra en middelalderborg til en imødekommende klassicistisk bygning i to etager med 15 vinduesfag. Borgen var oprindeligt rød og mørk, men Jens Kraft hvidkalkede bygningerne og vendte hovedhuset, så det nu tog imod besøgende i stedet for at holde dem ude. Jens Kraft var en moderne og æstetisk mand, der gav Kragerup Gods den empirestil, vi ser i dag."

"Jens Kraft var gift med Johanne Ulrica Birgitte Christine Gøring. Sammen fik de tre børn, hvoraf den ældste var Anders Didrich Dinesen, som senere overtog Kragerup Gods. Den ni år yngre søn, Adolph Vilhelm Dinesen (Karen Blixens farfar), købte Katholm. Han var officer, politiker og godsejer, og far til Kaptajn Dinesen (Karen Blixens far). Deres tredje barn var en datter, Julie Frederikke Dinesen, om hvem vi ved meget lidt, bortset fra at hun døde som 71-årig juleaften 1880 på Bjergbygaard Gods nær Holbæk."

Om Kragerup Gods

Historien om Kragerup Gods går helt tilbage til 1327 og ejes i dag af 9. generation Godsejer Regitze Dinesen. Nyd de historiske smukke rammer - ude som inde. Del din personlige fortælling om Kragerup Gods og hjælp os med at indsamle historier som vi ikke selv kender til - og bliv en del af historien.

Bliv en del af historien

Del din personlige fortælling om Kragerup Gods og bliv en del af historien