Kragerup Gods
Jørgen Eigil Wiffert Dinesen
Jørgen Eigil Wiffert Dinesen (1895-1965) blev født 22. juni
1895 på Gl. Wiffertsholm. Han var søn af Axel Wilhelm Dinesen (1865-1932) og
Ida van Deurs (1868-1964). Jørgen var en meget ambitiøs mand, der formåede at
komme langt i livet. Han blev landmand, forvalter til mange store gårde, sekondløjtnant,
kammerjunker, hofjægermester, kammerherre, landvæsenskommissær og ridder af
Dannebrog. Han overtog Kragerup Gods i 1939, hvor han startede
dræningsprojekter og byggede to store kvægbesætninger på både Kragerup og
Rugskov. Han var en meget vellidt mand både iblandt hans ansatte og sognets
beboere, da han havde en meget demokratisk indstilling og bestemt ikke var
snobbet.
Jørgen blev 11. marts 1926 gift med baronesse Viveka
Schaffalitzky de Muckadell (1901-1946), som han fik tre børn med: Birthe
Alvilde Dinesen (1932-2020), Anders Wilhelm Dinesen (1933-2005) og Erik Sophus
Dinesen (1928-2005). Efter Vivekas død i 1946 blev Jørgen for alvor en aktiv
del i ledelsen af mange organisationer. Over 10 forskellige organisationer var
han enten medlem af eller formand for.
Jørgen døde 12. maj 1965 på Kragerup Gods efter en kort
periode med sygdom og ligger begravet ved familiegravstedet på Ørslev
kirkegård.
Om Kragerup Gods
Bliv en del af historien
Del din personlige fortælling om Kragerup Gods og bliv en del af historien