Kragerup Gods
Jens Kraft Jacob Sophus Dinesen
Jens Kraft Jacob Sophus Dinesen (1830-1910) blev født 18.
marts 1830 på Kragerup Gods. Han overtog godset efter sin mor, Sophie Jacobine
de Neergaard (1810-1857), 19. januar 1857. Han blev i 1859 udnævnt til
jægermester og 3. juni 1908 til kammerherre. Jens havde en stor formue, og man
sagde at han var landets rigeste mand. Han var en beskeden og meget
sparsommelig mand igennem hele sit liv. Han mængede sig ikke med de andre
godser eller andet offentligt liv, men brugte i stedet sin tid på sine egne
ejendomme. Han forbedrede og istandsatte avlsbygningerne på Rugskov, restaurerede
Finderups Kirke og plantede en del skov.
Jens boede hele sit liv på Kragerup Gods og var dominant
overfor egnens befolkning. Udover Kragerup Gods ejede Jens også halvdelen af
Rungstedgaard, Rungstedlund, Folehavegaard samt lystegndommen Sømandshvile, som
han fik i eje, da han blev gift med sin kusine og sin bror Johan Ulrik Peter
Vilhelm Dinesens enke Alvilde Dinesen (1841-1893).
Avlsbygningerne, som Sophie Jacobine de Neergaard havde
bygget i 1843, brændte ned i 1892. Jens opførte derfor nye avlsbygninger, som
var en betydelig forbedring af ejendommen. I 1890 købte Jens Gl. Wiffertsholm
Gods og i 1904 Skjørringe Gods til sin stedsøn Axel Wilhelm Dinesen
(1865-1932). Jens boede hos Axel på Skjørringe indtil sin død i 1910.
Om Kragerup Gods
Bliv en del af historien
Del din personlige fortælling om Kragerup Gods og bliv en del af historien