Kragerup Gods

Birgitte Dinesen

English version

Tidligt liv 
Birgitte Ida Dinesen er født d. 12. januar 1958 på Ålborg Amtssygehus, hvor hun boede på Gl. Wiffertsholm. I 1960 flyttede familien dog til Kragerup Gods, hvor Birgitte er vokset op og opdraget til at overtage Kragerup Gods efter sin far, Erik Sophus Dinesen

Rejsen hjem til Kragerup Gods
Hun tog realeksamen på Tølløse kostskole i 1974, en engelsk studentereksamen fra Cranborn Chase, Wiltshire i England i 1976 og en højere handelseksamen på Slagelse handelsskole i 1978. Birgitte har også arbejdet som sekretær og salgskonsulent i firmaet Lysta i Cape Town i Sydafrika i 1978-1979. I 1983 blev Birgitte uddannet akademiøkonom, med fastansættelse i Imerco, hvor hun arbejdede et års tid, efterfulgt af et studieophold i Australien. I 1979 overtog hun halvdelen af Kragerup Gods, hvor hun arbejdede sammen med sin far i 12 år, indtil 1998 hvor han gik på pension. På det tidspunkt bestod godset udelukkende af et stort landbrug. I dag er godset stadig bestående af landbrug, men Birgitte har dog sammen med sin samlever Olav Ditlevsen skabt nyt liv på Godset. 

Godset i dag
Kragerup Gods er i dag både konference venue og tilbyder mange forskellige festlokaler. I skoven er der Danmarks første klatrepark, Go High, som åbnede i 2009. Danmarks første trampolinpark i træerne, Go Bounce, åbnede i 2019. Derudover er der også en MTB single-track, kanosejlads i voldgraven, archery attack, mega bordfodbold og meget, meget mere. I hovedbygningen ligger Restaurant Blixen, som åbnede i 2015. Kragerup Gods er i dag CO2-neutralt med sine seks store vindmøller, eget halmfyr og eget vand i undergrunden.

De første værelser
I 1998 åbnede Birgitte de første 6 hotelværelser. Dengang boede Birgitte og datteren Regitze stadig i hovedbygningen på værelserne. Så når alle 6 værelser var booket, måtte Regitze pakke kufferten, så gæsterne kunne flytte ind. I køkkenet stod Birgitte og lavede morgenmad til gæsterne og stod selv for opvask, rengøring af værelser og alt det andet praktiske. I dag består hotellet af 57 værelser fordelt i hovedbygningen samt i de nærliggende avlsbygninger. 

Drømmen om studefarm
Birgitte har også haft Danmarks største strudseproduktion. Ideen med strudsefarmen var god. Det eneste problem var, at danskerne dengang i 1990'erne ikke var klar til at spise struds. Regitze husker tydeligt, hvordan hun passede og plejede alle de små strudseunger, når hun kom hjem fra skole. Hun husker også hvordan hendes klassekammerater sad med leverpostejmadder og salami, mens hun selv sad med struds i strimler, tørret struds, strudsedeller, og hvad man ellers kunne finde på. 

Den næste generation 
Birgittes datter Regitze Sophie Dinesen (f. 1990) overtog godsejertitlen efter sin mor i 2021.

Om Kragerup Gods

Historien om Kragerup Gods går helt tilbage til 1327 og ejes i dag af 9. generation Godsejer Regitze Dinesen og drives indtil 2025 af Godsejer Birgitte Dinesen. Nyd de historiske smukke rammer - ude som inde. Del din personlige fortælling om Kragerup Gods og hjælp os med at indsamle historier som vi ikke selv kender til - og bliv en del af historien.

Bliv en del af historien

Del din personlige fortælling om Kragerup Gods og bliv en del af historien